Meet & Act Event: Defense Through Technology
Vores første Meet & Act Event er skudt i gang – og sikke en succes!
Med topaktuelle oplæg, værdifulde indsigter, inspirerende cases, netværk og engagerede Open Mic-talere blev det et ganske særligt arrangement.
Formålet med eventet var at sætte fokus på startups og entreprenørskab gennem det stærke samspil mellem innovation og forsvarsteknologi.
Gennem inspirerende oplægsholdere blev vi klogere på den nuværende situation og udvikling inden for forsvarsteknologi, hvordan innovation påvirker og forandrer området, og vi fik præsenteret en række nyskabende løsninger på virkelige udfordringer:
- Anders Wennström fra Saab
- V'yacheslav Shvaydak, Ph.D. fra Dropla
- Jerome Jouffroy fra SDU
- Rasmus Festersen fra Odense Robotics
- Mikkel Christoffersen fra STEAR
Hertil kom de lokale iværksættere, der er optaget i vores Accelerator-program, og som indtog scenen under Open Mic:
- Magnus Elgaard Petersen fra 2AI
- Morten Degn fra Nexus Solaris
- Bhushan P. fra Unplugged Energi
Med over 60 deltagere blev det endnu engang bekræftet, at Sønderborg virkelig er et kraftcenter for tech- og energiiværksættere, hvor både startups og lokale virksomheder vokser i samspil med hinanden.
Behovet er her, viden er her – og viljen er her.
Hold øje med flere spændende events!